MetrOrd

¤%&%/&%!!! nuvel, fatter jeg ikke at saette billede her, saa noejes jeg med at linke til billede og info om bogen. Lœs resten »

Forfatter:     Diverse (redigeret af Henrik Sandbeck Harksen)

Forlag:         H. Harksen Productions - ISBN 978-87-991767-1-73

Format:        Novelleantologi, paperback, 251 sider.

Igen dukker der en genrebestemt novelleantologi op i denne anmelders indbakke og denne gang er vi ovre i det gyselige, om man så må sige. Henrik Sandbeck Harksen står bag initiativet til Dystre Danmark, hvor en række forfattere prøver kræfter med en svær genre. Jeg kan ikke erindre at have læst gys siden jeg læste Dean Koontz’ Night chills, og det foresvæver mig at måtte have været i en periode for lang, lang tid siden. Lœs resten »

I den næste tid vil der være mulighed for at møde et par af ansigterne bag MetrOrds redaktion i deres naturligste habitat, og dermed en oplagt mulighed for at skælde dem hæder og ære fra, uddele et mindre skulderklap eller bare observere afstandstagende og adapteret (tilpas utilpasset, som digteren sagde).

Lonni Krause holder reception for sin interviewbog Ord Til Alle Sider i morgen (d. 1/12), kl. 15-17 i Thiemers Magasin, Tullinsgade 24, Kbh. V, og tirsdagen efter (d. 8/12, kl. 19.30) holder lyrikgruppen Projektør sin sidste oplæsning i sæsonen på Temple Bar, Nørrebrogade 48, Kbh. N med Kristina Nya Glaffey, Jan Peter Hansen, Frank Langmack, Thurston Magnus og Irmelin Prehn på programmet. Altsammen så gratis at man ikke skulle tro vi var i nedgangstider.

Som anmelder tygger jeg i øjeblikket på Dystre Danmark, en gyserantologi, vil formentligt anmelde Lonnis bog på et tidspunkt, og lur mig om det ikke snart er tid til en liveanmeldelse igen. Ellers er jeg åben for henvendelser, når det gælder anmeldelser, send endelig.

Steg tun!

- Mr. T

Forfatter:     Chresten Lysbeck R. Nissen

Forlag:         Selvudgivelse, ISBN - 978-87-992592-0-5

Format:        Bog med fotografier, hardback, 96 sider.

* * * 

Det var i en helt speciel sammenhæng, jeg stiftede bekendtskab med Stenbloggen. Til udgivelselsreceptionen for Line-Maria Långs Rottekonge, var vi nogle der begyndte at falde i snak.  Emnet rejser kom op. Sådan husker jeg det, ihvertfald. Uanset af hvilken grund, fortalte jeg om stenene, jeg havde indsamlet rundt omkring på rejser og ture, en kalksten fra gaderne i Lissabon, en pimpsten fra Husavik, en tøddel munkesten fra kirken i Odsherred. En af mine samtalekammerater fremskaffede lynende hurtigt en kopi af bogen, der hér skal anmeldes. Det var en bog om sten. Om en mand der holder af sten. Lœs resten »

Så er vi der igen - alle os BookLovers. DER ER BOGMESSE I FORUM - det store glo-rum hvor vi kan finde vores yndlingsforfatter, købe bøger - vi har godt nok ingen slanter, men hvem bekymrer sig - det er vi jo vant til. Hæsblæsende styrter vi ind mod Julius Thomsens med krillen i vommen og kataloget i lommen. Finder 100 meter køen, stiller os, venter os - orker næsten ikk’, men tar os sammen og snakker løst med hinanden selvom vi ikke kender sidemanden - vi står trods alt i samme kø venter på at se BogMessen og dø. Så starter maskinen vi sluses ind i bogpinen - vi sejler bare - laver næsten “Bølgen” og ender tørskoet for foden af den årlige kult-agtige fantastiske svedende intense og mega-hedende bogmezzaninen. I gamle dage var det vigtigt at få BogForums katalog ved indgangen, nu har vi printet skidtet ud for kataloget er blevet digitaliseret fuldt-ud. Hvad vi når at se høre eller ikke se men røre, kan du læse lidt om her:

 http://www.bogforum.dk/

Men det er også passende at specialisere dette digitale katalog til ære for de nye og gamle - de mindre eller mere ukendte forfattere der også læser op på messen:

Ved Dansk Forfatterforenings stand 35 står:

Forfatter: Jonas Wilmann

Forlag: Jonas Wilmann/Billedmontøren

Format: Roman, 139 sider

ISBN: ISBN 978-87-993310-0-0

Efterhånden virker det som om, at jeg får lov til at anmelde en del specielle ting her på   Metrord. Denne gang er det vores første anmeldelse af en dansk bog, skrevet på engelsk. Det drejer sig om den korte roman The End, skrevet af Jonas Wilmann (herefter forkortet JW).

Fra bagsiden:

In a not so distant future LOGIC has become the new religion. A mathematical approach to life; LOGIC without empathy. E.g. “I have a gun, so I kill you and take your money”.

Zeke is a man of his time sworn to the principles of LOGIC, but when he accidentally stumbles upon documents describing a past much different, his faith is shaken.

He crosses paths with teenage prostitute Zindy, and becomes obsessed with the idea, that she is the key to learning the old ways.

Zeke soon discovers he has opened a true Pandora’s Box, and a dark, painful journey begins…

The End er en bog, der omfavner mange genrer på samme tid. Der er et dystopisk fremtidssamfund hentet ud af science fiction-universer som Mad Max og computerspillet Fallout. Det krydrer JW med en god portion splatter og en smule romance. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, placerer det romanen i de fantastiske og til tider udskældte genrer.

Hovedpersonen, Zeke, lever efter systemet LOGIC, der har taget religionens plads. I LOGICs verden er der en bunke redskaber, som alle lever efter. De er som følger:

FEAR - CHEAT - FIST - KNIFE - GUN - BOMB - SEX - SEX POWER

Oversat til en normal forståelsesverden, er det ganske enkelt den stærkestes ret. Den der har magten, bruger den til at undertvinge dem, der er svage. Dog har LOGIC-systemet den lille krølle, at der skal være en logisk grund til at tiltvinge sig retten. F.eks er der ingen grund til at slå nogen ihjel, hvis man ikke derved kan få noget ud af det. Her er forskellen på logik og nederdrægtighed vigtig. Selv om den uindviede tilskuer måske kan have lidt svært ved at se, hvad der er hvad.

Historien handler om Zeke, der er så hardcore at han kan undvære sine nosser. Han har altid levet efter LOGICs budskab, men et møde med nogle gamle breve ryster hans tro. Derfor bliver han kastet ud i en række hændelser, der til at begynde med virker rimeligt tilforladelige, men som efterhånden kommer til at omhandle meget store ting. Hvem er det egentlig, der har magten i denne verden, og hvad foregår der i kulissen.  Er Zeke et tandhjul, eller manden der styrer maskinen?

Bogen er skrevet på engelsk, hvilket JW i det store og hele slipper ganske godt fra. Der er småfejl diverse steder, samt nogle fordanskninger, men slutresultatet fungerer. Sprogligt er JW meget handlingsbaseret, og dvæler sjældent ved detaljer.

The End vil desværre meget mere, end den egentlig formår. JW har nogle rigtig gode ideer, men det virker næsten som om, at han har haft for mange. På 139 sider klemmer han et handlingsforløb ind, der burde være strukket til mindst det dobbelte.  Det gør bogen meget actionpræget, men samtidig medfører det komprimerede format, at de enkelte situationer flyder alt for meget sammen. Som læser har man også nogle gange svært ved at se, hvordan den ene situation præcis hænger sammen med den næste.

Ligeledes tænker jeg meget på personernes sprog. Zindy, historiens anden hovedperson, har hele sit liv været luder for alle og enhver. Alligevel har hun et ordforråd og en måde at tale på, der mere henleder tankerne på en veluddannet kvinde i midttrediverne. Det er svært for mig at acceptere, at en gadeluder i et postapokalyptisk samfund fyrer følgende sætning af: “It may seem like you are mocking the less fortunate”. Netop det meget pæne sprog virker malplaceret i forhold til den verden, JW har skabt.  Selvfølgelig rammer han også noget af tiden en mere passende lingo, men som en helhed er han ikke konsekvent, og det er ærgerligt.

Som allerede nævnt, vil The End meget, og jeg aner et klart potentiale i bogen.  Jeg tror, at hvis JW anvender bogen som en synopse, vil han kunne forbedre og styrke historien i væsentlig grad.  Mulighederne i LOGIC-systemet er ganske gode, og jeg ville gerne se det komme mere til sin ret, gennem en mere ekspansiv historie.

Jonas Wilman er født i 1979 og har skrevet science fiction, fantasy og horror i mange år. Ligeledes laver han tegneserier, som man, sammen med hans andre projekter, kan få et glimt af på hans hjemmeside http://www.jonaswilmann.dk/

Anmeldt af A.Silvestri

Forfatter:    Diverse (redigeret af Carl-Eddy Skovgaard)

 Forlag:         Science Fiction Cirklen - ISBN 978-87-90592-36-3

 Format:        Novelleantologi, paperback, 289 sider.

Arthur C. Clarke, Philip K. Dick, Dan Simmons, William Gibson, Isaac Asimov. Denne anmelders reoler bugner stadig af sci-fi, anmelderens første litterære kærlighedsaffære, og han var derfor ganske interesseret i den nyeste antologi fra Science Fiction Cirklen. Hele enogtyve forfattere, blandt dem adskillige debutanter, deltager i dette ambitiøse projekt og at anmelde et så omfattende projekt, skulle da også vise sig at blive en vanskelig sag. Lœs resten »

Engang havde jeg den fornøjelse at interviewe Ole Bundgaard. Her foldede sig virkelig en kunstner ud med en næsten umulig palet af malerier, musik, sangtekster og digte. Der var alt det tilstede, som danner et komplet billede af en multikunstner - og en multikunstner er Ole Bundgaard.

Nu er det ikke hans malerier og musik jeg skal omtale. Jeg holder mig til haiku. Men først et par ord fra forfatteren selv.

OLE BUNDGAARD SIGER:

- For en tre-fire år siden var jeg meget syg, og fandt ud af at jeg måtte lægge mit liv totalt om, hvis jeg ville blive her i dette vidunderlige liv. Jeg fandt ud af at jeg måtte bremse op og se på, hvad det var for et liv jeg ville have og ikke bare lade “maskinen” køre. Det faldt jo godt i tråd med at jeg havde rundet de 50, min mor var død og at jeg også fysisk kunne mærke at jeg ikke var 20 år mere. Jeg har i mere end 40 år skrevet haiku og efter min sygdom skrevet et hver dag. Det har været en del af meditationen. For at tømme min hjerne og krop for alt og åbne op for alt på ny fandt jeg ud af at meditation var vigtig. Jeg har altid været god til at få ordmaskinen til at køre og ind imellem kører den rigtig godt. Men her kom et nyt element ind. Det at det ikke var så vigtigt, hvad der kom ud af meditationen, men mere at berede sindet, sjælen på en ny situation og derefter skrive, hvad der nu er efter denne udtømning og påfyldning.

Jeg tror mine digte er blevet mere umiddelbart enkle og forståelige samtidig med at de vistnok, forhåbentlig har nogle flere lag, er mangetydige på en ny måde. D.v.s. de kan læses på flere måder. I mine andre digte og noveller prøver jeg på ikke at skrive så kringlet mere. Jeg har altid godt kunne lide det finurlige, det skæve og skøre, og gør det vist også stadigvæk i det finurligt humoristiske. Men ofte kan en helt enkel skrivemåde være mere sigende. Skæv og skør håber jeg stadigvæk mine tekster ind imellem er.

Når jeg læser det der står lige ovenover - og hygger mig med Ole Bundgaards udadvendte væsen, så er det et mysterium, at jeg ikke for længst har vovet mig ind over en anmeldelse af hans “Haiku” fra 2006 hvor 384 sider rummer 365 haiku. Måske har jeg tøvet fordi hans bog er blevet min HaikuBibel? Sådan en Bibel skal man nærme sig med andagt og ikke smudse til med amatør-agtige floskler og klicheer. Men take it or not - der VIL forekomme floskler og klicheer, - jeg er jo kun et menneske mens Ole Bundgaards bog er en Bibel.

Du er et stort træ
jeg er bare papir der
blæser i vinden

Bare dét, at sidde med bogen, slå op på en tilfældig side - sigte efter maj - men lande i december - dét giver mig en følelse af, at den her bog ikke er skrevet efter tilfældigheder. Bogen har haft et formål. Den er skrevet for at samle tråde der er blevet filtret ind i hinanden pga. oplevelser, der ikke alle var lige rare. Og trådene bliver virkelig samlet - så den populære røde får en stærk og sej struktur.

Det evige liv
solen der står op hver dag
jeg er her en tid

Ole Bundgaards 365 danske haiku er fuld af nærvær og reflektioner, fuld af glæde, angst, håb og sorg. Det er selvfølgelig ikke kun det gamle interview der spøger her i denne udtalelse, men også haikudigtenes emner. Ole Bundgaard har haft brug for Håbet og selvom melankolien anes i et par af hans haiku, så har han oplyst alle 365 med liv og lyst = livslyst.

Et digt om dagen
holder lægen fra døren
jeg er her stadig

Det er godt at læse i Ole Bundgaards HaikuBibel. Der er ingen svære ord kun tilgængelige følelser, oplevelser og menneskelige betragtninger, allesammen “kogt ned” til 5-7-5 stavelser. Der er ingen forstillelse, ingen fortænkthed - Ole Bundgaard leger som en sund løve-unge i sol, som en stille fugl på en gren, som søndagspisser i en grøn have. Det er godt at han gør det enkelt. Der er så mange andre, der gør livet så kompliceret. Det er godt, at han vil sin læser og ikke tager afstand med store uforståelige gloser. Han skriver ikke for at høre sig selv. Han skriver for at vi skal mærke os selv. Det er godt.

I haven er der
træer, græs, lys og fugle
og så er der mig

Nu kan det måske virke som om han bare ryster haiku ud som skidt fra en spædekalv - men det er ikke hele sandheden. Ole Bundgaard har da tænkt over det han skriver - eller - han har tænkt FØR han skrev det - jeg kan ikke lade være med at tænke videre efter endt læsning af hans haiku digte (se det om sommerfuglene fx). Og når jeg læser i hans bog, nyder jeg det enkle layout som absolut giver bogen denne højstemthed og  får mig til at tænke i retning af kirketårne og salmer. Og så er bogen jo ikke spor selvhøjtidelig trods dette Bibel-look. Den kommer hele året rundt fra januar til december og får både himlen og kvinden med.

Sommerfuglene
hvorfor bruge mange ord
et kan gøre det

Forfatter: Ole Bundgaard

Forlag: Nielsens

Omslag: Ole Bundgaard

Udgivelsesår: 2006

Sider: 384

ISBN: 87-89 900-56-1

Disse stemningsbilleder fra 2006 kræver ikke at læseren snupper dem alle i ét blik. Det er  et hyggeligt aspekt, at tage et stykke haiku pr. dag fra januar til december. Ikke dumt, hvis Ole Bundgaard fx lavede en evighedskalender med sine malerier OG haikudigte - den ville blive tyk, men virkningsfuld.

Ofte bliver haiku undervurderet og alligevel er der ikke mange som har travlt med at finde noget lækkert i den kompakte form - hvorfor bruge tid på en genre man hele livet har fundet intetsigende?

- HAIKU er skrevet den dag, digteren ikke kunne skrive. Derfor måtte digteren koge suppen ned til det halve - altså et haikudigt.

Den slags generaliserende skidt-snak er da til at lukke op og lave bæ i!  Bevares, der findes da haiku som ikke giver noget fra sig, som blot er endimensionelle. Men kommes der en bunke humor med indsigt i et haiku - gerne med en smule selvironi - så er digteren på vej. Ole Bundgaard har hele tiden været på vej og er det sikkert endnu.

En sten på vejen
den har været her længe
jeg sparker til den

Bagerst i den lille (store) kompakte haikuBibel fortæller Ole Bundgaard lidt om haikutraditionen. Hvad er den for noget, hvor kommer den fra og hvilke grammatiske regler er haiku underlagt. Det er et udmærket lille kapitel og selvom forfatteren mener man bør overholde de grammatiske regler, så føles det som om han  gør visse undtagelser - måske er han bare en lille smule mere fri i sin haikudigtning end jeg selv er - grammatiske regler eller ej? Det gælder vel også om at finde friheden indenfor de rammer/regler man får udleveret. Digt-genrer er jo selvstændige samfund med egne regler. Så er det selvfølgelig op til digteren hvordan han/hun tolker disse?

I det skæve liv
er linealen fremmed
godt jeg er rund

Ole Bundgaard er altså ikke en kedelig haikudigter. Som før nævnt, hældes humor på så man får det godt i selskabet med Ole Bundgaards haiku. Men hans skæve indfald og reflekterende væsen med et stænk selv-ironi, giver også de små stramme digte et indtryk af et menneske med JA til Livet, med absolut rummelighed overfor livets luner - en stor kærlig og ydmyg fandenivoldskhed overfor Gud, Fædreland, De Nære Ting, Kvinder og Natur.  Det er efter min mening =  Et Kæmpe Knus Til Livet Fra Ole Bundgaard.  Det er sådan jeg kan lide at læse hans  HaikuBibel - dét er denne ligefremhed, der har gjort den lille (store) kongeblå bog til min HaikuBibel og lad mig så afslutte min ode til et dejligt menneskeværk med et haiku, som jeg også fremhævede i mit bortkommende interview af multikunstneren Ole Bundgaard.

Min båd har drømme
om umulige kyster
ligger ved sin pæl

OLE BUNDGAARD SIGER:

- Bogen “Haiku” har været 43 år undervejs. Jeg har skrevet haiku i alle disse år med større og mindre intensitet. Når jeg ser tilbage er de ofte skrevet i perioder med store forandringer i mit liv og efterfølgende eftertænksomhed.

De første haiku fra midttresserne er stort set alle kunstnerisk elendige, men ind imellem er der en ægte tone, der er mig. I bogen er der nogle få fra den periode. I halvfjerdserne er mine haiku meget politiske og erotiske. I 80erne skriver jeg mange andre bøger, her kommer en række digtsamlinger og en række bøger med sange og nonsensdigte for børn og barnlige sjæle + to novellesamlinger og en roman for børn. Mine haiku her er få og ligger i få perioder. I 90erne hvor jeg begynder at male meget er der rigtig mange haiku om det at være kunstner. Det at skrive, male og komponere musik. Der er en hel del af disse med i samlingen. De sidste 3-4 år har jeg skrevet mindst et haiku hver dag, så det er blevet til nær 1500 bare i den periode, mange meget private og kunstnerisk ufuldkomne.

I alt var der et par tusinde haiku da jeg for et par år siden begyndte at se på dem som noget der kunne blive til en bog. Jeg har læst meget op de sidste 2-3 år og ofte haiku. Mange kollegaer spurgte om ikke der snart kom en samling med mine haiku. Sådan havde jeg egentlig slet ikke tænkt på dem. Mere som noget der var vigtigt for mig personligt. Nogle kunne så også læses op og måske blive vigtige for dem jeg læste for.

Jeg havde store problemer med at få hold på stoffet i starten. Der var så overvældende mange. Men som sagt efteråret 2005 begyndte jeg at læse alle 2000 haiku igennem og lave en første grovsortering udfra den enkle regel: Dur det her kunstnerisk eller gør det ikke. I den grovsortering røg der 1200 haiku af i svinget. De var simpelthen ikke kunst, men privat terapi, dårligt sprog, jeremiader over det ene og det andet. Så var der 800 tilbage.

Jeg har stort set altid været meget klassisk i formen. D.v.s. jeg forsøger at overholde i hvert fald de grammatiske regler med 17 stavelser i 3 linier og nutidsformen. Og meget ofte er der også noget med natur. En begivenhed eller en udvikling. Det kan man jo i hvert fald altid påstå der er, den være nok så lille. Måske lige bortset fra i de mere filosofiske haiku. Men her kan man jo så undskylde sig med, at det er i tankerne der er en udvikling. Så den næste diskussion med mig selv i udvælgelsesprocessen gik på, om en sådan haikusamling skulle være helt klassisk eller måske mere fri. Jeg har f.eks. skrevet mange haikulignende kortdigte, der for den sags skyld godt kunne kaldes haiku. Men på det punkt besluttede jeg, at her ville jeg præsentere så rent et haiku som muligt, i hvert fald grammatisk. Da der nu var så mange var tanken om en stor samling nærliggende. 800 haiku måtte kunne bære en samling på 1-2-300 hundrede haiku. Der måtte være mindst hundrede rigtig gode haiku blandt så mange. Og alt mens jeg sorterede skrev jeg jo videre dag ud og dag ind. Det pudsige var at sorteringen var befordrende for at skrive. I den periode på 4-5 måneder hvor jeg arbejdede hver dag med samlingen, skrev jeg en lang række hæderlige og indimellem rigtig gode haiku og et enkelt rigtig skønt. Så der fortsatte med at komme stof.

Jeg lagde fra starten mine haiku ud på gulvet i mit store atelier. Først i bunker efter hvad de indholdsmæssigt handlede om. Nogle var om kunst, nogle var rene naturiagttagelser, nogle var erotiske, humoristiske, metafysiske, filosofiske. Mange var flere ting på en gang og blev så lagt i flere bunker. Mens alle disse hundreder af haiku lå der på gulvet, og jeg kravlede rundt mellem dem og lagde op i rækker, kom ideen til en slags årskalender med haiku, altså et haiku til hver dag. En ret oplagt og banal idé, men ikke desto mindre en ide der var meget brugbar for mig. Det oplagte ligger jo i at der er noget natur i ethvert helt klassisk haiku. Og oftest noget natur der netop fortæller om årstiden: Sol, sne, regn, tøvejr. Så måtte jeg til at lægge helt om på gulvet. Nu lavede jeg 12 måneder og lagde bunker efter årstiden. Så fik jeg hold på mængderne. Nogle af mine haiku var helt oplagte hvor de hørte hjemme, andre kunne bruges flere steder. Jeg har flere lag af udvikling der foregår henover året. F.eks. har katten der jo er et fascinerende dyr, husdyr og rovdyr på en gang, en fortløbende plads i årets løb, ligesom fugle.

*

Link til Ole Bundgaards hjemmesider:

Ole Bundgaard

HaikuDanmark

Jeg har modtaget, sjovt nok med posten, bogen The End. Den er skrevet af Jonas Wilmann, og er på engelsk. Genren er scifi/fantasy - og så må vi se, hvordan det spænder af. Anmeldelsen vil være at finde her, inden månedens udgang.

Silver

Forfatter: Michael Kamp

Forlag: BoD, 2009

Format: Roman, 372 sider

ISBN: ISBN 978-87-7691-471-4

For første gang i Metrords historie skal der anmeldes en treer i en serie. Jeg taler selvfølgelig om Bobs Saga af Michael Kamp. De to første bøger blev anmeldt her på sitet i henholdsvis 2007 og 2008, og nu kommer så tredje installation i 2009. Det virker desuden ikke som om, at MK har tænkt sig at stoppe ved en trilogi. Der er helt klart flere bøger på vej. Hvis læseren ikke kender til serien, kunne det være en god ide at læse mine anmeldelser af første og andet bind i serien. Med det sagt, så lad os komme videre til  selve anmeldelsen. Tredje bind bærer undertitlen I mørke er alle helte grå , og den er meget velvalgt.

Verden har ændret sig meget for hovedpersonen Bob, og hans følge af eventyrere. Den gode gamle stil, med druk og hor viger pladsen for mørke skyer, der trækker sammen på horisonten. Mange nye personer introduceres, og det bliver sværere og sværere for Bobs gruppe at skelne, hvem der er deres venner, og hvem der er deres fjender. Som om det ikke var nok, begynder der også at ske underlige ting indenfor gruppen. Personerne ændrer sig, splid opstår, det er svært at finde ud af, hvem man egentlig kan regne med. Imens planlægger en meget større, og meget farligere fraktion at udnytte en verden, der ikke længere ved, hvor den er på vej hen. Der er kun en gruppe, der kan stoppe dem - og det er Bob og hans slæng.

Fra bagsiden:

Klove, klør og skællet fod. Første Broders hær marcherer sydpå og virker uovervindelig.
Fremtiden ser dyster ud for beboerne i slettelandet. Flygtningestrømmen tager til og bringer det værste frem i andre mennesker.
Natten falder over verden, da Første Broders plan nærmer sig fuldførelsen. Mørket trækker lange skygger, og ingen af vennerne kan forblive uberørt.
Det er tid til at åbne posen med røvfuld og dele rundhåndet ud

Hvor de to første bøger var meget lette i tonen, og fyldt med masser af humor, er tredje bind noget ganske andet. MK får stadig bragt en del komiske situationer ind, men det kan ikke ændre ved det faktum, at bogen er alt andet end munter. MK fastholder stadig alle de klassiske elementer fra fantasy, men stemningen er blevet dyster og ildevarslende.  Menneskets modbydelige sider bliver vist frem som et stærkt plettet flag, mord og voldtægt er en del af hverdagen og blodet tapløber fra alle mulige (og umulige) kropsåbninger.  Voldsscenerne er malerisk beskrevet, men smilet stivner en smule på ens ansigt, når man læser. Bob er gået ud af barndommen og ind i den grumme, voksne verden, hvor der er konsekvenser af ens handlinger.

Netop ændringen i bogens generelle feel er meget velplaceret, og følger godt op på de foregående bøger. I MKs bog er verden på vej til Helvede i en håndtaske, og han får med sikker hånd proppet læseren ned mellem de forskellige rum. Det gør, at bogen virker mere moden, og mere dragende i sine problematikker. Samtidig formår MK at holde figurerne tilstrækkeligt i deres grundlagte personlighed. De udvikler sig, men afviger ikke fra deres satte måder. Det er givtigt for læseren, der så derigennem ikke har nogen problemer med at genacceptere figurerne. Og så alligevel. Den eneste figur jeg har lidt problemer med, er Bob. Efter min smag bliver han lidt for kvik i visse sekvenser, og det ødelægger min ide om en hjernedød kriger en smule.

MK opererer med et gigantisk persongalleri. I bogens allerførste sider er der en kort personbeskrivelse af 10 af personerne. Det synes jeg faktisk er for lidt, da MK kaster om sig med navne, og man ikke altid er helt med på, hvem der er hvem. Den liste kunne, uden at skade, udvides med en 5-7 stykker til.  Bogen indeholder rigtig mange afsnit, der finder sted mange forskellige steder. Derfor sidder jeg med en lidt uforløst fornemmelse, efter at have læst bogen færdig. For der er mange løse ender, og det vil kræve noget, at skulle binde dem alle sammen. Dog vil jeg ikke kaste dom over bogen endnu - men vente, til jeg har læst serien helt færdig.

I de to andre bøger, har jeg ikke studset meget over MKs sprog. I denne bog gjorde jeg det. Bogen indeholdt en del småfejl, og gentagelser. Det synes jeg er ærgerligt, da det er tydeligt, at MK mestrer det danske sprog i andre dele af bogen. Min største anke er udsagnsordene, der i passager godt kunne varieres noget mere.

I mørke er alle helte grå er uden tvivl den stærkeste bog i serien, indtil videre. Den jonglerer nogle vigtige ideer og fordrer, at læseren tænker. Det gør den uden at miste humoren, der titter frem en gang i mellem. Lige som de andre bøger læser man den færdig, når man først er begyndt på den. Det i sig selv er en kvalitet. Mit største spørgsmål til fireren bliver dog, om den verden MKs figurer lever i, vil transformere dem til ukendelighed.

Jeg vil tro, at MK arbejder på fjerde bind. Imens vi venter, bør det dog noteres, at Bobs Saga 3 er Michaels sjette bog, og at han for nylig har medvirket i Tellerups antologi Horror.dk

Anmeldt af A.Silvestri

Forfatter:     Arthur Rimbaud (gendigtet af Hippolyte de la Garde)

Forlag:         Det Poetiske Bureaus forlag  - ISBN 978-87-92280-10-7

Format:        Paperback/hæfte, 60 sider.

* * * 

Tredie og sidste bog fra Det Poetiske Bureaus forlag, som jeg vil anmelde i denne omgang, er noget så tricky som en gendigtning af Arthur Rimbauds Illuminationer. Hvis ikke det er ambitiøst at støve denne gamle krigshest af og servere den i ny sauce, så ved jeg ikke, hvad jeg skal betegne som ambitiøst. Det skaber så også et mindre problem, nemlig den simple overvejelse om, hvorvidt man overhovedet kan anmelde Rimbaud i dag. Lœs resten »

Det var en glædens dag, den 15. august 2009 for netop den dag udkom en bog hvis genre ikke dyrkes så meget i Danmark. Science Fiction Cirklens danske originalantologi er et stort plus med sin brede strålekaster af noveller, - som redaktør Carl-Eddy Skovgaard sagde:

“ .. Antologien er samlet ud fra bidrag, der er indsendt til Science Fiction Cirklen, hvor hver enkelt novelle er blevet bedømt og de bedste valgt ud. I år indkom der ca. 60 noveller fra 40 forskellige forfattere, men da der kun er plads til ca. 20 noveller, har det været en hård udvælgelse .. “

Så selvom Mich Vraa skal oversætte den nye Dan Brown bog ‘The Lost Symbols’ på 28 dage (til dansk) og samme bog blev frigivet natten mel. den 14 og 15.9  klokken 23:59 i New York og den sikkert står i samtlige danske boghandleres butikker landet over mens den danske bogbranche slås om Dan Browns bog plus faste priser eller ej  i engle, Forlaget Hr. Ferdinand (forlaget der udgiver Dan Browns bog på dansk og som har afvist en fast pris på ‘Det forsvundne tegn’) og dæmoners navn, - vil man i Valby den 17/9 kl. 19 - 22  kunne møde forfatterne bag antologien ”Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3”, som udgives af Science Fiction Cirklen.

Indholdet af antologien er:  Camilla Wandahl: ”Søsken”, Gudrun Østergaard: ”Ambassadørens blå minder”, A. Silvestri: ”Godnat”, H.H. Løyche: ”Ryg og rejs”, Maria Kjær-Madsen: ”Wonderboy”, Helle A. Nissen: ”Kaptajnen”, Malan Jacobsen: ”Terraium”, Lonni Krause: ”Irma Ovesen”, Klaus Æ. Mogensen: ”Den hemmelige dal”, Richard Ipsen: ”Hulsleb”, Thomas Strømsholt: ”Arbores”, Mikala Rosenkilde: ”Tusmørkefolket”, Simon Christiansen: ”Simulacra”, Brian P. Ørnbøl: ”Cargo Cult”, Lars Ahn Pedersen: ”Alien Ghost Ballet”, Flemming Rasch: ”Bevillinger”, Laila Ammitsbøl: ”Brevet fra mor”, Nicole Boyle Rødtnes: ”Bjørnedyr”, Lise Andreasen: ”NeuralTerapi”, Patrick Leis: ”Til min elskede”, Manfred Christiansen: ”Jens, Rummand”.

PS - direkte fra hjemmesiden at citere:

Science Fiction Cirklen er Danmarks ældste interesseforening om science fiction med 200  medlemmer, forfatterforedrag og eget forlag med ca. ti udgivelser om året. Til hver film finder Science Fiction Cirklen en person med særlig viden om den pågældende film, om instruktøren og den baggrund, som filmen er blevet til på.

*

Link til Science Fiction Cirklen:  Science Fiction Cirklen

Link til anmeldelse: Den hemmelige dal – Lige under overfladen 3

*

Sted: Planet Valby,

Valby Kulturhus Valgårdsvej 4-8

2500 Valby

Tidløst fra 19 - 22

BOGCAFE 12 SEPTEMBER 14-17

NORDJYLLANDS KRISTNE FRISKOLE
THISTEDVEJ 115 LINDHOLM 9400 NR. SUNDBY

Vi glæder os til at præsentere den færdige novellesamling, som er et resultat af en konkurrence udskrevet af Forfatterhåb og DarkLights i forening.
Bogen er opkaldt efter vindernovellen Vintergækkerne nikker skrevet af Nikolaj Højberg, og det smukke omslag er kreeret af Malan Jacobsen
Der vil være præmieoverrækkelse efter præsentationen.
Køb bogen på stedet og få den signeret af de tilstedeværende forfattere!

ARRANGEMENTET ER ÅBENT FOR ALLE

Ikke medlemmer får ved dette arrangement en glimrende mulighed for at orientere sig om Forfatterhåbs aktiviteter

- husk foreningen også er hjemsted for illustratorer.

Der kan købes kaffe og kage

VI GLÆDER OS TIL AT SE JER!

info@darklights.dk

 Forfatter:     Ole Lillelund

 Forlag:         Det Poetiske Bureaus forlag  - ISBN 978-87-92280-09-1

 Format:        Paperback, 80 sider plus oplæsnings-CD.

 * * *

Nummer to anmeldelse af udgivelser fra Det Poetiske Bureaus forlag  i denne omgang er en sag fra, med forlov, veterandigteren Ole Lillelund. Han har begået en samling syresalmer med det kryptiske navn Guanoelegier, og det virker som en passende titel, al den stund at det er svært at afgøre, hvad man ellers skulle have valgt at kalde dem. Lœs resten »

Forfattere: Tove og Steen Kofoed

Forlag: documentas

ISBN: 978-87-7063-059-7

Omslagslayout: Simon Lilholt/Imperiet

Udgivelsesår: August 2009

Sider: 172

***

Er der virkelig en åndelig verden og hvis – hænger den så virkelig deroppe over gadelygterne? Er den sådan en verden, der er ligeså selvfølgelig som The Klint lampen i vores dagligstue – som vi tænder og slukker ved et tryk på en knap? Hvis den ikke er der, hvorfor skriver vi så om den. Hvorfor bliver mennesket så ved med at få oplevelser omkring det “unævnelige”? Det er jo lidt flovt, hvis man mener, at der er mere mellem himmel og jord – at der er spøgelser og andet causeri fra hinsidan – og denne anmelder, som har valgt at omtale Tove og Steen Kofoeds nye bog: Mellem døden og livet – Rejser i den åndelige verden, – har da også måtte nive sig selv i armen under læsningen op til rigtigt mange gange, for at fatte, at jeg stadig lever i den fysiske verden selvom jeg for en stund – læsningens stund – mente at jeg både kunne mærke min afdøde mormors kindklap og den irriterende afdøde alkoholiker-underbo fra Tycho Brahes Allé i min krop, når jeg sad ved et bord med en masse grønne flasker og sagde ‘Nej, ikke mere til mig’, og at han alligevel blev ved med at lokke mig til at række ud efter likøren. Til skeptikeren: Denne bog er ikke en folkeforfører, men den gik altså alligevel i hjertet på denne læser, som er mig – og fik det røde dikkeværk til hoppe og danse i lyst: Og jeg må tilføje, at indenfor kategorien: Åndelige bøger/Livsstilsbøger/New Age - så er det én af de smukkeste bøger jeg længe har læst. Der er næsten lidt blød Science Fiction over den. Og så fik jeg det på plads. Lœs resten »

Forfatter:     Chairil Anwar

 Forlag:         Det Poetiske Bureaus forlag  - ISBN 978-87-92580-08-4

 Format:        Paperback, 90 sider

 * * *

Det Poetiske Bureaus forlag skyder bredt efter poesien, med alt fra gendigtninger og oversættelser af såvel legendariske som obskure forfattere, til udgivelser af digtere der er små smalle, at man må overveje om de ikke nærmest er todimensionelle. Hermed også en gendigtning af den indonesiske digter og nationalhelt Chairil Anwar, der kun efterlader os med forsvindende lidt materiale at støve rundt i. Bogen hedder Nattens stemme. Lœs resten »

Forfattere: 19 forfattere og 19 tegnere

Forlag: Det Poetiske Bureaus forlag

Format: Paperback, 90 sider, ISBN 978-87-92280-12-2

—

I såkaldt gamle dage behøvede man blot at kunne skrive digte for at kunne kalde sig digter og blive læst af dem, der gjorde i den slags. I 2009 behøver man knapt nok at kunne skrive digte for at kunne kalde sig digter, men for at blive læst, for alvor læst, skal man være i stand til virkelig at skille sig ud fra mængden. Man skal have både Talent og X Factor for ikke at forsvinde i den store mængde udøvende poeter bare i Danmark, og samtidig udgiver de etablerede forlag færre og færre digtsamlinger. Lœs resten »

…vil undertegnede anmelde tredje del i Michael Kamps fantasy-serie Bobs Saga. For anmelderen her, er det jo en vandring ned gennem Metrords historie, da jeg har anmeldt en bog i den serie, for hvert år sitet har eksisteret.

For dem der ikke kan vente, har Michael Kamp selv lavet en lille trailer. Den kan findes her

PRESSEMEDDELELSE:

 DET POETISKE BUREAUS FORLAG UDGIVER

EN ANTOLOGI MED 19 DIGTERE ILLUSTRERET AF 19 BILLEDKUNSTNERE:

“TITLER”

Udgivelsesreception i København, Griffenfeldsgade 52, fredag d. 21. august 2009 kl. 17.00-19.00

Lœs resten »

Forfatter:     Eddie Michel Azoulay

Forlag:        Forlaget Ehrhorn Hummerston  - ISBN 978-87-92559-00-5

Format:        Hardback, 96 sider

 * * *

Denne bog er forbløffende. Det er endnu én af de bøger, hvor man føler sig nødsaget til at klø sig i nakken og spørge sig selv, hvad i alverden er det her? Vi taler om et bogprodukt så tidstypisk, at man næsten ikke kunne ramme tidsånden bedre på kornet, og det må jo nødvendigvis afføde en mængde hovedrysten. Lœs resten »

Endnu en statusopdatering og dét i den mest objektive betydning: I morgen dukker der en anmeldelse op fra min hånd, som omhandler en slags digtsamling skrevet over folks statusopdateringer på Facebook. Derefter (hen ad vejen) følger et tema med anmeldelser af tre udgivelser fra Det Poetiske Bureaus forlag, hvoraf to er oversættelser/gendigtninger. Det Poetiske Bureau udgiver også en antologi i august, som der vil dukke flere nyheder op omkring.

 - Mr. T

 Forfatter:     Sverre Kaels

 Forlag:         Forlaget Armé  - ISBN 978-87-991532-4-4

 Format:        Paperback, 233 sider (240 i alt)

 * * *

Dagen oprinder, bogen ankommer, og en af de få umiddelbare anmelderglæder man har, er at hive objektet ud af kuverten og danne sig sit første indtryk. Det er lidt som med barndommen og julegaver, at næste pakke potentielt set kunne være fyldt med en PlayStation eller andet tilsvarende formodet vidunder. Jeg står med Sverre Kaels’ roman Tilgivelsen i hånden, en solid paperback, og studerer den løst. Inderflapteksten fortæller mig, at pressen bla. skrev flg. om hans seneste udgivelse: “Det hér er ikke socialrealisme, det er ikke autentiske forfatterselvbeskrivelser, og nej - vi skal ikke ned til hundene.” - anmelderen studser lidt over den pudsige formulering, og tænker, hvor har jeg hørt dén før?” Lœs resten »

http://www.information.dk/193122

Mvh metrOrd

Hvad: Poetisk Tirsdag.

Hvor og hvornår: Det Poetiske Bureau, tirsdag d. 2/6-09.

Hvem: Thomas Kennedy, Karsten Bjarnholt, Niels Hav, Michael Dyst, Arash Abdi, Lennox Raphael og Ole Lillelund.

* * *

Lad mig prøve at beskrive det sådan hér: En tirsdag havde jeg været ude at gå en hel eftermiddag. Efter at have rundet biblioteket satte en sær vandrelyst sig i kroppen. Jeg gik og blev ved med at gå, kun fordi mine fødder nærmest dikterede det. Noget af det samme jeg formoder driver folk til at skrive. Da jeg kom hjem, havde jeg mest lyst til at komme ud igen, og jeg scannede hurtigt diverse kalendre for at finde et værdigt oplæsningsarrangement at kapre sig ind på. Heldigvis holdt Det Poetiske Bureau noget de kalder Poetisk Tirsdag, og denne tirsdag lod til at være en helt speciel omgang.

Lœs resten »

Mogens Bynkou Nielsen
Pirolens fløjt
Eksperimental forlag 2009
www.eksperimentalforlag.dk
ISBN 978-87-91142-60-4 

 Mogens Bynkou Nielsens tredje digtsamling er meget forskellig fra de to tidligere [ Et træ åbner sig (2004) og Fra ø til å (2006) . Se anmeldelser på www.jeggaarisolen.dk ] Mens der i de foregående bøger er lagt stor vægt på at indholdet er formidlet i et overraskende og eksperimenterende sprog, er der her tale om en mere stilfærdig og enkel formulering af det der er forfatterens anliggende. Lœs resten »

D. 22/5 og d. 26/5 er der spændende oplæsninger på plakaterne. MetrOrd supplerer med to pressemeddelelser:

Lœs resten »

Forfatter: Laila Ammitsbøl

Forlag: BoD, 2008

Format: Roman, 260 sider

ISBN: 9788776918996

Det er efterhånden en del måneder siden, at jeg sidst har anmeldt en bog herinde på Metrord, men jeg håber da at jeg ikke er blevet helt rusten. Denne gang handler det om bogen Livet i landet Grotesk, skrevet af Laila Ammitsbøl (LA). Bogen er LA’s romandebut, og er en besynderlig blanding af en selvbiografi og en skønlitterær roman. Hvordan slutresultatet af dette er blevet, skal ikke skjules i al evighed. Det er blot at læse videre i anmeldelsen. Lœs resten »

         Henriette Elmøe :
       Egen genvej
       56 sider
       Udgivet i samarbejde med forlaget Armé 2009
         www.arme.dk
       ISBN 978-87-991532-3-7
       149,- kroner

Henriette Elmøes bog, Egen genvej, består af 56 prosastykker. Jeg læste den på en tur til Rom, hvilket viste sig at være den helt rigtige nøgle til den rigdom af tanker, historier, beskrivelser, overvejelser, fantasier og erindringer der udgør indholdet. Ved et stort kommunistrally på Piazza Navona, med tårer i øjnene over de røde faner, blev jeg den kloge mand der steg ned fra sin sky [ Fornuft og følelse ] mens ” … de unge voksede op og blev ældre , nye unge kom til, og nye efter dem. ” [Kampdag!] Den helt fine match var teksten om fløsen læst ved bordet i restauranten ved Campo de Fiore, hvor værten iklædt læderjakke og charme kastede sig over enhver kvinde med kindkys og knus, overbevidst om at han var en gave specielt til dem. [Fløsen] I de smalle nattegader med de gule lamper kom jeg på sporet af  nye begyndelser ved hjælp af teksten Forfra: ”Nu ved du hvor du er. Tilbage hvor alt begynder forfra. Du skal opdage alting forfra igen. ” Helt uimodståeligt blev muligheden for en ny begyndelse til  sandhed i ordene ” Men træder man over brudte fliser af en tid, lyser månen stadig gavmildt, det er naturligvis blot en antagelse, for hvor skulle jeg vide det fra?” [Snus] Og regnregressionen fandt sted da det styrtede ned mellem Borgheseparkens høje træer. [Regnregression] Egen genvej er ikke kun forfatterens, men i høj grad også læserens genvej.

En genvej er en mere direkte vej end den sædvanlige. Lœs resten »

Forfatter:     René Sandberg

Forlag:          Det Poetiske Bureaus forlag  - ISBN 978-87-92280-04-6

Format:        Hæfte, 25 sider

* * *

Det kollektivistiske projekt Det Poetiske Bureau søsætter så mange skibe for tiden, at man som tilskuer næsten taber pusten. De har dog nok vind i sejlene til foreløbigt at klare sig uden ekstra blæst, hvad denne overskudsprægede udgivelse da også vidner om. Den garvede digter og performer René Sandberg teamer i denne udgivelse op med den unge billedkunstner Tat og banker femogtyve siders ceremoni på plads. Lœs resten »

VRANGEN
Joachim Sømark
eget forlag, Seafield
digte.

joachim sømark er en ung mand, født i 1989, og det er i dette tilfælde berettiget at nævne da det ikke gør han talent for poesi og lyrik mindre iøjnefaldende. han har tydeligvis skrevet al sin verden ind og ud af sproget og arbejder dedidkeret med det store bidrag til ordet.

det er fyldt af længsel, af dystopier, billeder af kolde byer og svimlende smukke naturbilleder; stemningsmættede opfattelser af det ensommes vilkår og det drømmeløse søvnløse savnede, savnede, savnde og alle disse ting man som ung, følsom digter oplever så inderligt stærkt. (og som jeg sgu stadig står midt i til min smukke hals)

stemmen i bogen er klart pejlet ud fra firserdigtningen med alle koryfæerne læst og i den grad indtaget, at digteren snildt kunne have glemt sin egen lyd undervejs. dette sker dog ikke. hr. Sømarks stemme er klar og tydeligt talentfuld i mælet; digtene er selvstændige og lever stærkt og smukt i traditionen fra den centrallyriske blodbank der åbnede hjertet for det sorte lys i starten af firserne, og flyttede sin læser ud i skyggen af et større selv der skulle hentes indefra, når nu omverdenen var så urimelig ( og intet har ændret sig?).

Joachim er talentfuld og umiskendeligt og stærkt engageret i lyrikken, af hele sit hjerte. du kan sådan set godt begynde at samle på hans værker nu - for de kommer, og måske især når han holder op med at læse sine yndlingsdigtere!

læs digte fra bogen her,

poul g exner