Anmeldelse af Underskov 2
Antologien Underskov 2
Forlaget Ordsnedkeren 2006
Skovvang 15, 3460 Hillerød
ISBN 87-91428-02-5
De har ikke siddet i mørke i Magstræde
Hvis der kommer nok lys ned i underskoven, vil alle slags sære og dejlige vækster skyde op af skovens bund. Det virker som om de ikke har siddet i mørke i Salon K i Huset i Magstræde. Botanisér bare! Du finder poesiens lyserøde blomst, realiteternes barske nælder og stride græs så vel som insektramte topskud, der breder sig ukontrolleret til siderne. Glem dog ikke, at underskov ifølge sagens natur kun findes mellem høje træer. Derfor indledes antologien med digte af syv solitærplanter. Vagn Steen, Benny Andersen, Marianne Larsen, Lars Bukdahl, Jens Blendstrup, Viggo Madsen og Claus Høxbroe har lagt visitkort i bogens indledende del. ”Underskov og overskov går hånd i hånd” , som der står i forordet.
Vores undervisningsminister buldrer mod gruppeeksamen, fordi han i sin paranoia tror at alle vil få samme bedømmelse. Det vil antologiens bidragydere aldrig få. Hver læser vil have favoritter – alle digte vil få favoritter blandt læserne. Men først noget om antologien som antologi.
Spændvidden er fin. Med ægte overbevisning vil jeg påstå, at der er noget for enhver smag.
Genuin glæde over livet der minder mig om Matthias Claudius, Halfdan Rasmussensk rimet festlighed, sarte lyriske strofer , budskabsdigte om forgængelighed og verdens ondskab, impressionistisk kærlighedstekst, novelle, kortprosa.
Også tematisk kommer udvalget godt omkring.
”Ude i verden er der ubarmhjertigt/ ubehageligt. Her er der fredeligt og bekvemt ” er taget op ironisk bidende [Gå stilla med dörarna. Åke Sjövall]; inderligt [Uden for Eindhoven. Benny Pedersen]; (tilstræbt) klichéagtigt [ Fjernsynsskærmet. Pia Valentin Lorenzen]; med eksploderende kranierækker og blodigt klaskende kød [ Nyhederne. Martin Simonsen ]
”Beskrivelse af verden som jeg ser den” findes ultrakort i digtet Hvid af Lonni Krause; som Danmark i miniature [Ole Lillelund: Mod Jylland]; flot balanceret mellem realisme og surrealisme i I træet [ Ole Bundgaard]; som legeplads, elegant og tankevækkende i digtet af samme navn [Pia Valentin Lorenztsen].
Tosomheden kommer blandt andet til orde helt uden krummede læsertæer i Du og i Vand af Finn Andersen; gennem Heine Lorentzens paradokshaikudigte, Martin Simonsens realisme i Modlys, Jasmin S` s strømmende ord og Ole Bundgaards lige-på-og-hårdt-og-dog digt Jeg tager dig med.
*
Re: Forgængelighed. Se digtet Papir [Pia Valentin Lorentzen]
*
*
Du brænder efter
de sarte fibres renhed
men dine kanter gulner
*
Martin Simonsen:
*
*
De dage
der burde lyse bagude
er væltet
*
og et af de bedste digte i samlingen :
*
Pigen i gyngen.
*
Jeg ser
slanger slynget
om månens horn
og nægter at tro det
*
Jeg ser
dine hænder visne
i dit forsøg
på at gribe dagen
*
Jeg ser
din vævre krop
hældt ned
i et rynket hylster
*
Jeg ser
din tomme gynge
svinge frem og tilbage
i tunge buer
*
Jeg ser
skoven grønnes
og græsset strutte
mod nye tider
*
Og ser
så ikke mer´
alt det dér
jeg går og ser
kun
dine glade hænder
din vævre krop
og pigen i gyngen
*
*
[Bo Lille]
*
Og ingen større forsamling af poeter uden engledigte naturligvis: Her med listig pointe i At lære at flyve, overbevisende autoritativt i Et maleri om en engel, og i en sart poetisk sammenligning med et par duer [ Decemberduer ]
En cadeau til redaktøren og stifteren af Underskoven, Bo Lille.
Spændvidden godkendt. Udvalget godkendt med anmærkninger. Jeg lægger mærke til , at ud af 28 bidragydere er der kun 4 kvinder. Dem savner jeg [ som i øvrigt i den lige udkomne antologi fra Poetklub Århus: Dét, vi sagde gælder – her er 5 kvinder repræsenteret ud af 28 mulige. ]
De kunne være valgt i stedet for en eller to af de udmærkede men med al respekt overtallige gnavpottetekster af Lasse Nyholm Jensen.
Et par afsluttende eksempler på digte jeg holder særlig meget af kunne være:
Christoffer Gertz Bech om Anholm, fordi digtet på en eneste side har skabt et overbevisende fantasiunivers fast forankret i virkeligheden
Søren Kristoffersens digt om sommerhusets overvintring, fordi huset bliver en overbevisende metafor for det ensomme menneske. Og dernæst peger på håbet.
Nicklas Sørensens din idiot, fordi det overbeviser mig om , at sådan er grundstrukturen i en teenageverden , sommetider.
Gå selv ind og find resten.
Poul Høllund Jensen
29.01.2008. at 17:24
Tak for en flot anmeldelse
Bedste hilsner
Pia
29.01.2008. at 19:35
Det er en flot og indsigtsfuld anmeldelse.
Endelig en anmelder, der har mod og hjerte til at anmelde noget, der ikke udkom på Gyldendal, og endelig en anmelder, der har klogskab til at se det smukke i den poetiske mangfoldighed.
Smukt og indsigtsfuldt!
vh, Bo Lille
30.01.2008. at 11:47
Meta: Endnu engang redigeret lidt i hhv. PHJ og LK’s tekster. Svært at rode i koden, og vi skriver tilsyneladende vore anmeldelser i 117 forskellige programmer. Jeg tillod mig at rette Christoffersen til Kristoffersen (hvis digtsamling jeg har anmeldt nedenstående).
Anmeldelse: Skægt at se det lidt udefra, jeg kender jo en del af de deltagende på løs hånd. Du fremhæver positivt en del af dem jeg bedst kan med; Christoffer G.B., Søren Kristoffernsen og Nicklas Sørensen er alle fine. Derimod er jeg mere skeptisk overfor teksteksemplernes relevans og lodret uenig i din vurdering af Lasse Nyholm som, i min optik, hands down er det bedste i den antologi. Men du kommer langt omkring, og er ikke bange for at tage fat med en vurdering, hvilket er glimrende.
En god og relevant ting du kommer ind på er kønskvoteringen - her kan jeg kun anføre, at der er jo er ingen der kan TVINGE kvinder til at deltage på lige fod med mænd, hvis de ikke ønsker. Jeg kan anføre til det, at det er min erfaring, at det er pokkers svært at få kvinder engageret i kunsten i det gear som man skal op i, hvis man skal lave noget som ovenstående anmeldte kunstobjekt. Det er et problem over hele linien; at få kvinder til at deltage i benarbejdet, sætte sig selv på spil og ikke bare falde tilbage på deres køn. Det er dog en længere diskussion, som jeg ikke orker længere, thi man pr. default altid får skudt i skoene at man er chauvinist, bare fordi man ikke kan få øje på det skønne i det uengagerede.
- Mr. T
30.01.2008. at 12:14
Det er en kunst, at blive antaget til antologi hvis man ikke lige er under 19 eller har udviklet en nærmest venskabelig connection med selveste initiativtageren til projektet. Dog skal det siges at jeg hverken har kysset Bo Lille eller givet mig ud for at være 15 selv om mine digte blev antaget til Under Skovens bog. Men jeg husker jeg betalte en klækkelig sum og sårn nogen som os er der jo også brug for selv om vi ikke er kærester Mr. Thurs.
Og indsæt med al due respect her.
30.01.2008. at 12:16
PPPPS: Godt du har rettet i sagerne - jeg er stadig for doven til at fatte noget med koder o.l - tror det hænger sammen med alderen. *fniis*
30.01.2008. at 13:12
Jeg gik ind og rettede på en gammel anmeldelse af min, for at løse problemet med den (for) lille skrift i samme - resultatet var at hele højre sides linkmenu på forsiden blev blæst op i gigantskrift, og iøvrigt da jeg vendte tilbage til min anmeldelse for at rette i tingene, havde gremlins indsat koder jeg ALDRIG har skrevet ind. Spooky, men jeg fik rettet op og ind.
- Mr. T
30.01.2008. at 13:24
Der sker ofte mystiske ting her på urbansbogportal og jeg må indrømme, at det er irriterende. Men det ser som sagt bedre ud end før og det er såre godt, alt godt.
30.01.2008. at 13:41
Det er dejligt at der kommer reaktioner .
Ang. kvindekvotering var det i første omgang en statistisk konstatering.
Lonny skrev noget interessant om problematikken i en mail som jeg jo ikke kan bringe videre -men måske du selv vil det Lonni . I alt fald din anden forklaring - den var rigtig tankevækkende.
Teknikken - tja bum bum - nu har jeg lært at lægge billeder ind, før jeg må be om hjælp til resten. Jeg er med på hver en layoutforbedring der kommer.
Gremlins ! Sådan føler jeg det osse.
30.01.2008. at 14:34
Jeg synes, det er vigtigt med en diskussion af den hér kønskvotering til mændenes fordel, når der udgives digtantologier. Vi skulle jo nødigt fortsætte forrige århundredes mangel på balance !
I stedet for at skyde hinanden noget i skoene, såsom mandschauvenisme i udvælgelsen, ryg/venneklapperiet blandt mænd, osv, kunne man måske prøve at kikke på, hvorfor statistikken ser ud som den gør.
Kvalitetsdigte, hvad er det ?
Hvem sender ind ?
Hvem vælger ud ?
Skulle man evt. prøve at skrive under pseudonym, så vi ikke kan se, om det er en mand eller kvinde, der har skrevet digtet ?
Jeg har påpeget over Kenneth Jensen, at jeg efter gennemlæsning af Poetklub Aarhus´s sidste antologi, konstaterede, at der var meget få kvindelige digtere.
De bedste hilsner fra poula, Poetklub Aalborg
30.01.2008. at 14:44
Heh - måske skal jeg blot med en simpel latter tilkendegive at de digte jeg sendte ind til Poetklubben simpelthen var for ringe - det jeg mener er, - hvem siger jeg har ret i det der med at venskaber har større magt end talentet har - hvem siger, at kvindens alder betyder en fregne? Alt jeg ved er blot, at jeg går ind for lyrik som ind i helvede og kæmper min private struggle hver e v i g e og e n e s t e dag uden af der sker en bønne. Men det er så karma for mig.
Lonni
30.01.2008. at 18:26
sende ind til antologier under pseudonym er en spændende ide
- først da Charlie Sung stod på scenen i Kulturgyngen blev jeg klar over at digtene i antologien var skrevet af en kvinde
iøvrigt må vi holde fast i at kvalitet ikke er en etydig størrelse
poul hl
30.01.2008. at 18:28
Ang. Lonnis kønspolitiske vinkel og andre antologier. Jeg tror ikke en bønne på, at Lonnis indsendte digte var for dårlige. I digterkredse kommer man ikke langt, hvis man ikke netop, som Lonni også siger, er 15 år - eller er scorebar for dem, der sidder med hånden på skaldespanden, eller hvis man ikke tilhører “the in-crowd”- dem som etablerede forlag allerede har opdaget. Alternativt skal man være en rigtig god kiss-ass, og det erde færreste kvinder.
11.02.2008. at 17:38
jeg erindrer en net-debat flere år tilbage, hvori jeg forsøgte at påpege problematikken, men blev fejet af, af adskillige agressive mandspersoner samt en vis kvinde der gav den som “dum blondine” og anlagde hihihihi-attituden, men det er da godt at det dæmrer ….