/P.

Undskyld, det står lidt uklart for mig, hvilket “dette” du hentyder til. Hvis du hentyder til kommentaren omkring Lasse Juhl-Nielsens status i forhold til det 21. århundrede, så kan jeg godt se din pointe.

Personligt går jeg lidt i rette med LJNs holdning til selvudgiverlitteratur, men ville aldrig skose ham for hans holdning til førnævnte digtsamling: Det må bero på anmelderens egne litterære kriterier. Men, man bliver da usædvanligt udenomsnakkende som anmelder, hvis man i en given anmeldelse af et givent bogobjekt, begynder at vurdere en hel måde at udgive på, og så ovenikøbet holder digtsamlingen som gidsel i en kamp mod udgivelsesmetoden. Om Brian Ørnbøl så havde skrevet det argeste crap, er det dybt irrelevant med diskussionen om selvudgivelser i den anmeldelse - det er dét, jeg slår ned på. LJN er for øvrigt sikkert en glimrende anmelder ellers, jeg vælger blot at forholde mig til, hvad jeg synes, der foregår af maskeret holdningsspil i lige DEN anmeldelse.

Til alle andre: Jeg har bevidst holdt mig ude af diskussionen, for at observere de nøgne holdninger fra folk og ikke fylde på med mine egne yderligere. Tak for den fortsatte deltagelse.

Salut,

- Thurston Magnus

/P.

-Lasse

http://www.information.dk/170974

Se helt nederst på siden.

/pe

- Hvis det er udnyttelse af sekundære rettigheder på andet forlag (ikke afgivne digitale eller audio-rettigheder fra førsteudgivelse), så lav en kontrakt med udgiver.
- Hvis det er kommissionssalg - et DIY-forlag, der trykker og distribuerer for forfatterens penge - så lav en kontrakt med virksomheden.
[DFF vil lave et udkast til en digital kontrakt, som man kan bruge som retningslinie i forvindelse med udgivelse af ebøger]
- Få minimum én litterært begavet sparringspartner på, hvis der ikke er råd til en redaktør
- Køb dig til talent, der kan udføre dét, du selv ville blive begejstret for at tage af hylden i boghandleren - ingen væsentlige kompromisløsninger f.eks. blot for at få et firefarve-omslag (det hedder et omslag, ikke et cover)
- Tjek, at forlaget er registreret hos DBC
- Tjek, om forlagets tidligere bøger har fået lektørudtalelser
- Lån og læs bøger om at lave bøger, så du kender fagudtrykkene for branchen
- Når bogen er færdig… når du siger til dig selv: “Nu er den klar til tryk”, så vent 3 måneder med at gøre noget som helst ved bogens videre færd, mens du går i gang med at skrive noget nyt.
- Hvis du bliver usikker i processen, så stands op. Du bliver usikker, fordi du er uden for dig selv - uden for dit erfaringsområde.
- Og frem for alt: Gør, hvad du vil med dit manuskript. Lad dig ikke standse af fordomsfulde anmeldelser eller kommentarer. Du kan altid mærke, når nogen tager dig alvorligt. Lyt til dém, tag dem med i livet, og lad de andre sejle agterud.

det må du undskylde. Måske min forglemmelse skyldes at der nu - i mine øjne - kun findes DarkLight udgivelsen af din udmærkede bog - den med sideskud og det hele

Vh
Lonni

den hed ” Eventyret om Plante” på forlaget Ravnerock og ikke “historien om Plante” men tak i øvrigt for de smukke roser, jeg er også glad og taknemmelig over at den fik en chance til, med et smukt cover, det kan jeg takke DarkLIghts for, da det er forlaget der har betalt alle omkostninger

Hvis vi følger illusionens strøm, så vil der stadig i selvudgivelser være mindre modstand, færre kompromisser. Som Thurston bemærker er fortælleglæden større end håndværkets kvalitet. En selv er alligevel ikke sin egen største kritiker. Ærgerligt. Måske har den etablerede anmelder derfor ret, når han læser værket på værkets præmisser. Det er mangelfuldt ud fra et håndværksmæssigt perspektiv.

Anderledes forholder det sig med chancerne. Måske har Thurston ret. Selvudgivelserne indeholder noget tiden måske endnu ikke er klar til. Turell og Højholt var produktive og ventede ikke altid til forlaget var klar. Hvorfor skulle det forholde sig anderledes idag?

Men forlaget er ikke underordnet. Og værket står ikke for sig selv. Selvudgiverlitteraturens største udfordring - efter kvaliteten - er at komme ud. At sikre sig et netværk større end venner og familie. Nogle tager sensationelle midler i brug, andre løber hurtigt som fem på et etableret forlag. Jeg siger: gå efter det… Så skal andre nok følge med.

Et eksempel:

Da jeg så Henriette Elmøe’s ‘Plante og Jeg’ med nyt cover og tilmed et cover, der virkelig hang eminent godt sammen med forfatterens historie, så var jeg klar til at betstille bogen på forlaget DarkLigts. Med al respekt for Ravnerock - havde coveret på “Historien om Plante” ikke det store blikfang.

Selvfølgelig er historien vigtigst men i en tid hvor det bugner med bøger der “råber” se mig se mig - så er det vigtigt, at man SER bøgerne - og bøger fra små forlag plus selvudgiverforlag, får som - alle jo efterhånden ved - ikke den store omtale og bliver heller ikke set som de burde blive set.

Det var godt, at DarkLigts gjorde som de gjorde - satsede på en god illustrator der kunne give bogen et blikfang man ikke kunne komme udenom.

Og nu har ‘Plante og jeg’ søreme også fået et familiemedlems interesse. Bogen lå på mit skrivebord forleden og så så hun den og sagde - wauw, det er sgu nogle fine farver.

- Lån den, læs den! sagde jeg.

Så hermed må vi sande at coveret er vigtigt.

Vh
Lonni

Der er ingen tvivl om at dagbladene er kommercielle foretagender, der kalkulerer på, om en bog har en bunke potentielle købere blandt læserne, eller eventuelt kan tjene til at stimulere læsernes selvfølelse som dannede, kultiverede og hippe (primært Weekendavisen og Information), inden de udvælger, hvad (og hvilke genrer) der skal anmeldes.

Ja, alt har betydning, men hvilken betydning, afhænger af kontekst. En lækkert indpakket og trykt bog, udgivet af en selvudgiver kan af visse konservative litterater opleves som makværk pakket i dyrt blær. Knaphulsblomsten på brugtvognsforhandleren….

@vibeke: Alt har betydning, og indpakningen har nok større betydning, også på redaktionerne, end mange tror.