Rart at I blomstede. Right. I det rum. No offence.

Jeg elsker space. Forøvrigt har jeg nu hørt utallige digtoplæsninger med såvel kvinder som mænd - i samme rum. Seriøst. Mange.

Anyway er det der I er, så good luck med det…;))) Aller helst vil jeg bare ha menneskepoesi, der fænger og sprænger.

Kh
Lonni

PS: Pyt med pubertetssnakkken - den er da kær nok Men jeg gider ikke Digte.dk af helt personlige grunde som kun 1 ved.

Kh Poula

Knus
Lonni

Men hvorfor har vi svært ved at tro på succes?

Hvorfor holder vi os tilbage - og for hvem?

Hvorfor er det nødvendigt at være (mere) perfektionistiske end mænd er - og ER vi nu også det?

Det er vel de der forskelle? Er det ikke? Så hvorfor ikke snakke om forskelle - de er der jo. Forskellene mellem mænd og kvinder?

Mænd går generelt lige igennem kontrollen for “er-poeten-progressiv-nok”? Og det er han sikkert også, god nok, det er ikke løgn. Han går frejdigt på gløder! Så jeg fristes til at spørge:

Men hvorfor har mænd så let ved at tro på succes?

Hvorfor holder de sig ikke tilbage - hvem vil de vise sig for?

Hvorfor er det ikke så nødvendigt for mænd at være perfektionistiske - og ER det nu sandt, at de ikke er det?

Er mændene påfuglene der bare SKAL vifte med halefjer mens vi holder os tilbage og nurser familien. Går det helt derind? Er det noget ingen af os - mænd og kvinder - kan gøre for? Kan vi virkelig lære at være mere udfarende og kan mænd lære at holde lidt igen? Har hormonerne virkelig så stor en indflydelse på vore digte osv..Skriver vi med de brede hofteskåle og mændene med de svulmende muskler?

Jeg ser intet skidt i forskelle og føler mig ikke lille eller forsmået. Tværtimod er det spændende – det Thurston skriver i slutningen af sin live-anmeldelse – om kvinder versus mænd i Lyrikkens Verden.

Jeg kommer nok aldrig til at hvile i mig selv – men det har intet at gøre med eventuelle mænds eventuelle issues overfor kvinder der skriver lyrik om menses og ponyheste.
Jeg har ild i røven og med sådan en ild sidder jeg aldrig stille og hviler. Nuvel, jeg ved hvad du mener Jasmin, men jeg er helt fjong og meget glad for at ytre hvad jeg føler omkring de facts, at der generelt ER flere mænd end kvinder, der har succes i forfatteriets supermarked. Det er ikke fordi jeg jubler over de facts - men jeg jubler over den frihed jeg har til at skrive disse facts hér på MetrOrd.

Og mht forskelle: Vi kvinder skal jo også føde børn og lave mad mens mænderne skriver de lange dybe romaner. Hvis vi ikke gjorde det – så styrtede verden sammen OG så var der ikke én eneste bog i BILKA at spore til spotpris.

Jeg er i øvrigt da også et menneske hehe - og hold da op hvor det forpligter! Men jeg er stadig en smule (endnu) anderledes end mandekønnet, arbejder dog på at blive lidt mere i midten for både det ene og det andet køn. Måske får jeg et godt resultat ud af det om et halvt liv - og så kan det være jeg ikke kommer for sent til anerkendelse - og så glæder jeg mig i øvrigt til Viborg!

Kh
Lonni

Og så sidder jeg og tænker, hvorfor så denne snigende forsmåethed der skinner ud af flere ting herinde – eller er det bare mig der ligesom læser det sådan.

Hvordan kan det være ? eller er det virkelig sådan ? At en stangstiv poet der dårlig nok kan finde rundt i sine egen tekster – er et ikon, eller en anden der af nervøsitet rasler så meget med sine papir at han overdøver egen stemme – uanset hvad han prøver, eller en hoppende poet – hvis tekster man absolut ikke kan få fat i (skyldes dette mon at de ikke er værd at høre eller hvad ligger til baggrund, jeg ved det ikke), kan være mere spændende en intensitet og nærvær ? Er det hip ?? For er det egentlig ikke bare det vi taler om. Hylstre – jeg tror ikke på man skal tillægge dette ret meget, når basis er i orden, tror jeg den lyttende, glemmer hylster, og dog så ser man dette fænomen, hvor hylster betyder det meste – og teksterne tillægges en 15årrig, hvis man da husker at lytte til teksterne, hmmm

Kvinder, bagud i dette aldersmæssige hierarki, naaa, jeg tror på at kvinder er langsommere starter, fordi de holder sig selv tilbage, er mere perfektionistiske – og har svært ved at tro på…. skal vi kalde det succes. Vi lægger også mere mærke til os selv (i form af jeg var nervøs, jeg følte) – vi snakker om disse ting (mænd hehehe’er dem væk eller tager en ekstra kop stærk et eller andet – men er IKKE mindre nervøse, eller dårligere) Nogen kan slet ikke tackle dette – er det så dem vi kalder de ”skæve” ”sjove” individer.

I sidste ende, får jeg så et meget mærkeligt spørgsmål op i mit hoved: Skal det være Cirkus, for at være godt ?

Og så kvinder, der forsvarer – forklare – og en enkelt prøver lige at pudse lidt på en glorien - jeg har….. (været med til ville være passende der)

Rejs jer kvinder, sæt jer ud over denne mærkelig diskussion om forskelle, hvil I jer selv (ung eller gammel, supersmuk eller almindelig), I er supergode nok, jo vi kan alle blive bedre, men ikke på mandlige poeters præmisser. På jeres præmisser og på publikums præmisser. Og der er en skærende kontrast i at måle sig med mandlige poeter – og så lytte til hvad publikum gerne vil se og høre. Det vil I opleve – også i fremtiden. Jeg har aldrig været til et oplæsningsarrangement, hvor jeg ikke bagefter er blevet antastet af publikum, der har givet rosende ord (og jeg anser IKKE mig selv – for særlig dygtig) og det uanset hvilke mandlig poet der også har været på scenen, og jeg er SKI ikke en mand, et menneske vil jeg kalde mig – med gode dage og dårlige dage.

Denne megen snak om forskel på kvinder og mænd. Gør vi den ikke bare til et eller andet, der skal være der – hvad nu hvis vi kom til at glemme den – og så bare var lidt bedre til at mikse oplæsere ved forskellige arrangementer – så der ikke var denne megen overvægt. Jeg har været til et par enkelte af sådanne arrangementer, og det fungerer fantastisk godt. For nogen herre ville det måske også hjælpe lidt på, at man så kunne holde lidt igen på indtagelse af ”nervøs dæmpende væsker”, og så virkelig opdage at man har tekster der holder. I sidste enden – er det teksterne der tæller, ordene på papiret.

Til sidst vil jeg sige, at holder mit mod og min energi til endnu en antologi og alt det der er fulgt med på denne, så vil denne antologi udelukkende indeholde mandlige poeter (hvis de da vil være med).

Hvorfor dog disse bøger, fordi der er noget unik over at lave noget, som er anderledes og interessant for publikum og læsere – og for at sprede lyrik og litteratur i Danmark på en spændende og interessant måde ved netop at tage ud og læse op. Og som på denne – vil absolut intet overskud gå i min lomme, Quintologi – støtter kræftramte børn og deres familie, for hertil gå forfatterhonorar.

tanker fra

Jasmin

Min egen oplevelse af Ballerup : Det var bevægende, faktisk, for mig at se jer kvinder in real life. Jeg har læst korrektur på jeres digte, og har måske prøvet at danne mig et billede af jer som mennesker. Så stod I der pludselig, oppe på scenen, som blomsten i Emilies hår, og skinnede med hver jeres farve, unge og gamle, tykke og tynde, stille og højtråbende, sårbare og …….

- Jeg ønsker ikke en fuldstændig enshed, men en udvikling for begge køn. De kvinder der prøver at fører sig frem som mænd på mændenes måder er i mine øjne umiddelbart karakterløse.

Hvorfor være brutal eller rå eller rappet i sin måde at være på, hvis den er imod ens natur,- eller hvorfor lade være hvis det ER ens natur. Både for mænd og kvinder.
Dog har mænd mere direkte potens til at føre dem sig frem, som sagt ligger det i deres natur.

Det ægte, det genuie, det sært anderledes, det er ikke noget nogen kan tage på sig og gøre sig til, det er noget ganske få er, selv om det hele i tiden blæses enormt meget op at være vanvittigt “in” at være original, så er virkeligheden meget en anden.

Den store betaling for ægte anderledeshed og særhed er ofte at være enormt uelsket og ensom, til tider bare kikset og antipopulær.
Ensom, miskendt og misforstået. Og bitter, sær, reagerende. Nogen gange ikke altid lige venlig.

Hvilken kvinde vil vedkende sig det, eller ikke prøve af alle kræfter at være mere hmmmmm,- skøn, blød, og vellidt?

Her er det,- også historiske set- altid nemmere for mænd i vores nuværende kultur der har varet ca. altid.

Men humoren, selvom den også kan være forskellig er grundlæggende og nødvendig,

ha, og det skulle komme fra mig…..

Det er også spændende med den kønsdiskussion, men jeg er nu en af dem, der tror på, at der er ved at komme flere “stærke” og “skæve” kvinder, som kræver, at man ikke bare betragter dem som kvinder, men som egentlige håndværkere. Et godt eksempel er sangeren og sangskriveren Annika Aakjær, som jeg selv beundrer meget. Hun spiller enormt godt og til tider lidt “brutalt” på guitar, og det blev i en anmeldelse beskrevet som, at hun spillede som en mand. Det synes jeg, er tankevækkende.

Tænk bare på hvilken forfatterinde der vil trække mest: En Nicole Kidman-type eller en Birthe Rønn Hornbech-type (og her skal ses bort fra de film og den politik de to damer er kendt for - det drejer sig om alderen/typen). Og man må tænke på, at kvinder er oldinge fra de er omkring 30 - 100.

Mænd derimod er ikke særlig lækre når de er unge der er stadig for meget “mor vask mine strømper og klø mit hår”. Men pyt med det. Bare de bliver ved og ved med at skrive , de har tiden foran sig og ikke bagved sig hele tiden, som kvinderne har. En dag er de blevet til lækre mænd med sølvstænk i hår og desuden har de haft tiden til at finde “deres stemme” - de har en større chance for at “leve længere” i poesiens og forfatteriets verden, end kvinder fordi mænd springer ud når de bliver ældre. Mænds glansperiode ligger ca. fra de er 50 - 100.

Hader at sige det her: Kvinder vokser den anden vej - og desværre er de dumme som fluer når de er i tyverne selvom de svovler og syder over dette postulat. (Undskyld men nogenlunde sådan gik diskussionen rundt dengang den blev til for nogen tid siden og den skal naturligvis tages med en smule salt fordi ellers generaliser man jo og det giver ingen mening i sidste ende).

Desuden er der mange kvinder der er “bange” for at træde for meget i karakter - være højtråbende o.l indenfor poesien. De skal helst være de rene Smukheds-divaer som hvisker eller synger højsange om (NEJ IKKE MENSES og PONYER) noget halvfrækt helst - selv klummeskribenter er altid så lækre når de profilerer sig! Der er sgu ingen Elsa Gress (med respekt for Elsa, alså) der har et billede i URBAN fx (bare for at nævne en avis) under sin klumme. Det er hovedet på skrå og små smut med de små øjne - lidt kæk må hun godt være, eller den der “farlige” kvinde med øjne sorte som natten, skribenten, og hun skal kunne lide sko - men morgenhår og fiskemund er kun forbeholdt mænd og tegneseriefigurer - jo mere fiskemund og morgenhår mændene har - jo bedre. Og mange mænd synes også at de kvinder der møver sig frem i forfatteriets supermarked har en tendens til at virke hårde og ukvindelige - så hva dælen gør en kvinde!?

Men ok. En ny type “yndlings-forfatter” er kommet på banen indenfor mændenes domæne: Peter Lundin -og Bagger-typen. De er også ved at være eftertragtet af forlagene. Det sidste jeg hørte var, at en masse forlag stod i kø for at få lov til at udgive en bog med Bagger. Jeg synes det er ok at Blachman udkom på bog - han kan nemlig græde, så det.. - men så stopper festen altså også!

Der er også kvinder, der er lidt “skæve” og Bagger og Lundin-agtige - selvom kvinder altså ikke skærer deres mænd og børn i stumper og stykker og de har slet ikke den der økonomoiske know-how som mændene - så hvordan laver de en Bagger? Faktisk laver kvinder overhovedet ikke en Lundin eller en Bagger, fordi mænd ikke synes det ville klæde de søde chicks. Og kvinder selv synes nok også bedst om blomster, bier og skabs-sværmerier omkring de to ovennævnte nye “yndlingsforfattere”. Der skal være orden i biologien. Jeg kan ikke lige komme på nogen “skæverter” (kvinder) lige nu.. Anna Thygesen gælder ikke bare fordi hun var kæreste med Thorsen!

Tilbage til poesien.

I dag tænker jeg, at det mere er fordi vi tror på ovenstående ting, at poesiens Verden ser sådan ud som den gør den dag i dag. Er det fordi det forventes, at kvinder skriver kvindedigte? Og så går vi hen og skriver de her kvindedigte? Og ikke fordi - kvindedigte er da udmærkede - men der er stadig megen forventning fra herrernes side om, at kvindedigte kun omhandler ponyheste og menses og til en vis grænse lidt om køkken, oprør og uh, hvor bliver vi dårligt behandlet af de dersens kolde mænd. Forventningens klæde er ikke altid barmhjertig.

Fin anmeldelse, ja. God titel Thurston har fundet frem til sin live-anmeldelse. Det er nok med vilje at Vita Andersen dukker op i alle regnbuens farver (Hold Kæft og vær smuk).

Dette kunne jeg godt drømme om og arbejde på at gøre anderledes.

Jeg laver mine ting udfra et oplevelsesunivers der er meget atypisk.
Din beskrivelse er fin.
Nemlig!
Du har været meget nærværende og observerende, det er en stor glæde du har deltaget som lytter.
Tak for anmeldelsen.

tak for dejlige, dybe og grundige ord.

klem Jasmin