frie som solen
ISBN 978-87-7691-445-5, Booklet, 24 Sider
pris: femoghalvfems hug med den tveaeggede.
store solgyldne vers, dedikerede til det frie menneske, og fuldblods maanebesvaergelser, for den som ikke er bange for at gaa doedens aerinde, i det oejemed. en hyldest til aserne i valhal, og svaerdet i midgaard.
robert linneberg storm vil ikke lade sig selv, og sin stolte sjael, kristne. han er asa-troende i asatrofaellesskabet odins ring. og hans digte er af skjaldens aet.
disse vers skal baeres mod himlen af mandsstruber og pigebasser, for at komme til deres ret. som de staar på siderne i den spinkle udgivelse, snubler jeg - og her vaelger jeg altsaa at undlade brug af det anonyme “man”, for at staa direkte i samme aand som digtene er udhamret i - alt for ofte over ordvendte omstillinger; haardt proevede billeder og soevndrukne sandheder. men loefter jeg stemmen, og lader ordenes klang styre min tunges blad udover landskabet, med stolthed og ukuelighed, ja saa kommer “daggry” til sin ret, helt og aldeles. og ekkoet fra skovene ( jeg sidder godtnok i min sofa, men jeg ER med: stod ude paa altanen for et oejeblik siden, og lod sproget spille!) svarer, at det som er blevet sagt i tusinde aar, vil vedblive med (nej, ikke “jeg vedbliver at tale dansk” - om nogen fangede den, selvom der ligger en hel del dansk-nordisk stolthed i poesien, og det synes mig, at mange af ordene er hammerslag fra smedien), at blive udsunget til friheden endelig er kommet til verden, for alle mennesker lige.
som digtene nu er, besynger de et liv uden traeldom, og enhver der kommer i vejen for den frihed, skal faa hadets brod at foele… og det manglede da saadan set ogsaa bare, naar nu storm skriver hjerteblod. men jeg savner dybde i hjerteslagene … jeg savner faktisk lyrisk styrke og indhold, i holmgangen mellem den frie og den bundne. men inden for rammerne fungerer det.
bogen er illustreret ved anne angathyra gode grigel silkjær, og Mirona Jitariu har layoutet.
lad mig til slut bringe et enkelt digt, lad det bare vaere det foerste:
Hyldest til en fremmed
Du ensomme sjæl
der higer efter fæller
Det mørke sind, det mørke hjerte
der higer efter lyset
Men lyset vil for dig for altid være borte
for lyset er kun for den barmhjertige
Jeg er den du higer
Jeg er den du søger
sammen skal vi løfte frihedens fane
Sammen skal vi aldrig i støvet os kaste
Vi er frihedens storm
Vi er fremtiden
Vi er sejren
Den stolte tro, der aldrig knægtes