MetrOrd

Forfatter: Jonas Wilmann

Forlag: Jonas Wilmann/Billedmontøren

Format: Roman, 139 sider

ISBN: ISBN 978-87-993310-0-0

Efterhånden virker det som om, at jeg får lov til at anmelde en del specielle ting her på   Metrord. Denne gang er det vores første anmeldelse af en dansk bog, skrevet på engelsk. Det drejer sig om den korte roman The End, skrevet af Jonas Wilmann (herefter forkortet JW).

Fra bagsiden:

In a not so distant future LOGIC has become the new religion. A mathematical approach to life; LOGIC without empathy. E.g. “I have a gun, so I kill you and take your money”.

Zeke is a man of his time sworn to the principles of LOGIC, but when he accidentally stumbles upon documents describing a past much different, his faith is shaken.

He crosses paths with teenage prostitute Zindy, and becomes obsessed with the idea, that she is the key to learning the old ways.

Zeke soon discovers he has opened a true Pandora’s Box, and a dark, painful journey begins…

The End er en bog, der omfavner mange genrer på samme tid. Der er et dystopisk fremtidssamfund hentet ud af science fiction-universer som Mad Max og computerspillet Fallout. Det krydrer JW med en god portion splatter og en smule romance. Ligegyldigt hvordan man vender og drejer det, placerer det romanen i de fantastiske og til tider udskældte genrer.

Hovedpersonen, Zeke, lever efter systemet LOGIC, der har taget religionens plads. I LOGICs verden er der en bunke redskaber, som alle lever efter. De er som følger:

FEAR - CHEAT - FIST - KNIFE - GUN - BOMB - SEX - SEX POWER

Oversat til en normal forståelsesverden, er det ganske enkelt den stærkestes ret. Den der har magten, bruger den til at undertvinge dem, der er svage. Dog har LOGIC-systemet den lille krølle, at der skal være en logisk grund til at tiltvinge sig retten. F.eks er der ingen grund til at slå nogen ihjel, hvis man ikke derved kan få noget ud af det. Her er forskellen på logik og nederdrægtighed vigtig. Selv om den uindviede tilskuer måske kan have lidt svært ved at se, hvad der er hvad.

Historien handler om Zeke, der er så hardcore at han kan undvære sine nosser. Han har altid levet efter LOGICs budskab, men et møde med nogle gamle breve ryster hans tro. Derfor bliver han kastet ud i en række hændelser, der til at begynde med virker rimeligt tilforladelige, men som efterhånden kommer til at omhandle meget store ting. Hvem er det egentlig, der har magten i denne verden, og hvad foregår der i kulissen.  Er Zeke et tandhjul, eller manden der styrer maskinen?

Bogen er skrevet på engelsk, hvilket JW i det store og hele slipper ganske godt fra. Der er småfejl diverse steder, samt nogle fordanskninger, men slutresultatet fungerer. Sprogligt er JW meget handlingsbaseret, og dvæler sjældent ved detaljer.

The End vil desværre meget mere, end den egentlig formår. JW har nogle rigtig gode ideer, men det virker næsten som om, at han har haft for mange. På 139 sider klemmer han et handlingsforløb ind, der burde være strukket til mindst det dobbelte.  Det gør bogen meget actionpræget, men samtidig medfører det komprimerede format, at de enkelte situationer flyder alt for meget sammen. Som læser har man også nogle gange svært ved at se, hvordan den ene situation præcis hænger sammen med den næste.

Ligeledes tænker jeg meget på personernes sprog. Zindy, historiens anden hovedperson, har hele sit liv været luder for alle og enhver. Alligevel har hun et ordforråd og en måde at tale på, der mere henleder tankerne på en veluddannet kvinde i midttrediverne. Det er svært for mig at acceptere, at en gadeluder i et postapokalyptisk samfund fyrer følgende sætning af: “It may seem like you are mocking the less fortunate”. Netop det meget pæne sprog virker malplaceret i forhold til den verden, JW har skabt.  Selvfølgelig rammer han også noget af tiden en mere passende lingo, men som en helhed er han ikke konsekvent, og det er ærgerligt.

Som allerede nævnt, vil The End meget, og jeg aner et klart potentiale i bogen.  Jeg tror, at hvis JW anvender bogen som en synopse, vil han kunne forbedre og styrke historien i væsentlig grad.  Mulighederne i LOGIC-systemet er ganske gode, og jeg ville gerne se det komme mere til sin ret, gennem en mere ekspansiv historie.

Jonas Wilman er født i 1979 og har skrevet science fiction, fantasy og horror i mange år. Ligeledes laver han tegneserier, som man, sammen med hans andre projekter, kan få et glimt af på hans hjemmeside http://www.jonaswilmann.dk/

Anmeldt af A.Silvestri

Titel: Manifold versus Heine Lorenzen – Metallisk finkultur møder lyrisk neorindalisme
Forfatter: Heine Lorenzen
Musik: Manifold
Forlag: Egenproduktion
Format: CD
Mix & omslag: Ole Bundgaard

Ideen om at sætte musik til digte – eller omvendt – er ikke ny. Det er dog første gang jeg personligt med denne CD, bliver præsenteret for blandingen af metal og lyrik. I tidligere tider, lyttede jeg en del til speed- og døds-metal, growlende grupper, og det var derfor med spænding jeg satte CDen i afspilleren.

Manifold vs. Heine er et spændende eksperiment, der langt hen af vejen, er værd at lytte til – og det skal siges at den vinder ved flere gennemlytninger. (mere…)

Titel: Bebbes pensionat
Forfatter: Birthe Wichmann
Omslag & illustrationer: Bebbe/Birthe Wichmann
Sider: 56
Forlag: Forlag1.dk
Udgivelsesår: 2007
ISBN: 978-87-7056-000-9

Bebbes pensionat – en fin lille børnebog, der ganske sikkert vil underholde ungerne, mens de sidder på skød og bladrer gennem ”pensionatet” sammen med mor eller far. (mere…)

… er en lyrik-CD jeg for ganske nyligt fik overrakt af Mikkel Grøn (Mikkel har tidligere fået anmeldt bogen YO Jul her på bloggen). På forsiden af indlægget, som indeholder teksterne på “ord ligner ikke noget”, står der Mikkel Grøn vs. Eye Fix. En anmeldese af CD med indhold, vil være at finde her på das blog - forhåbentligt inden den uhyggelige Sinterklaas (julemand) kommer på besøg!

Digtkioskens 12 linjer er et nyt projekt fra Jeppe O, i Poetklub Århus regi. Tidsskriftets primære formål er at præsentere så meget god, kortfattet lyrik for så mange læsere som muligt. Derudover indeholder hvert nummer af 12 linjer en eller flere anmeldelser fra MetrOrd, lyrisk kalender og meget andet gøgl. Første udgave af tidskriftet er nu “på gaden”!

Der kan ikke tegnes abonnement på tidsskriftet, men hvis du tegner et medlemsskab af Poetklub Århus får du det automatisk tilsendt. Et medlemsskab giver samtidig gratis entré til både digtkioskens og poetklubbens arrangementer.

Du kan læse mere og tilmelde dig på poetklubbens hjemmeside.

Lad mig sige det med det samme; Digtsamlingen Solkælderen har ikke meget at byde på ud over et ganske pænt forsidebillede, som i øvrigt er udført af forfatteren selv. Samlingen er et godt eksempel på det, man kunne kalde dagbogsskriveri, der burde være forblevet i skrivebordsskuffen – eller i det mindste kun burde omdeles til familie og nære venner. Hvad offentligheden skal med disse digte, kan jeg virkelig ikke se.

(mere…)

Digtsamlingen Solkælderen skulle lige ved og næsten snart eller sådan cirka deromkring, sive ind under min dørtærskel. Såfremt den herefter vil lade sig finde, regner jeg med at den også vil lade sig anmelde her på bloggen engang i september eller kanske oktober.

Samlingen er fremtryllet af Ann Rønn Sørensen.

Digtsamlingen Emergens er sanseassociationer, der tilsammen beskriver forfatternes sindslandskab og mere generelt fortæller om det postmoderne storbymenneske, fortæller forfatterne. De fleste af digtene har et ekspressionistisk – og dermed subjektiv – udtryk. Det er både digtenes styrke og svaghed. (mere…)

Digtsamling af Kaare Bergh Østergaard & Louise Bach Johansen anmeldes inden alt for længe. Fra hjemmesiden www.bach-bergh.dk lyder det bl.a.:

Et fælles poetisk projekt støbt i Århus; af liv og materie, livsbekræftende bevægelse og menneskeligt forfald.
Emergens svæver mellem levet liv og muligheden for fortabelse.

Titel: Emergens
Forlag: Forlaget Litera

Cirkler er en science fiction antologi med historier fra en række danske forfattere, der på hver deres måde, giver et bud på den moderne sci-fi novelle. I mine børne- og teenageår, pløjede jeg mig igennem alt hvad jeg kunne finde af sci-fi litteratur, og min første anke om Cirkler er, at jeg synes jeg har læst det meste før. I betragtning af, at genren netop ligger op til at der skal tænkes nyt, ud over grænserne – der skal skabes nye verdener, havde jeg forventet mere af forfatternes fantasi. (mere…)

Skyggernes Lys indeholder 54 digte, hvoraf nogle nok nærmere skal betegnes som prosa. De fleste er følsomme – næsten klassisk romantiske digte, i det forhold der beskrives til natur, vejrfænomener og den elskede. Samlingen hænger rigtig godt sammen over netop disse temaer. Hjerteslaget dæmpes og pulsen forrykker sig, efterhånden som man synker ned i den stille rytme, som samlingen påtvinger én. (mere…)

Joan Iserhorsts, Hvad der er dit…, er socialrealisme på frierfødder. Det er tanken om, at barndommen vender frygteligt tilbage – uanset om det er de gode eller dårlige oplevelser, den huskes for. Det er to menneskers psykiske fallit, der næsten bliver for meget – hvis det ikke var fordi man blev fanget af det.

Alex er mellemleder i et supermarked og drømmer konstant om, hvordan tingene skal være (læs: at han kan få nye vinduer i huset), når han får det eftertragtede chefjob i kolonialafdelingen. Hans kone Nadia er ved at skabe sig sin egen karriere, men vakler mellem muligheden for at blive advokatsekretær og keramik-kunstner. Sammen har de to børn, som vi ikke rigtig lærer at kende.

Både Alex og Nadia har knogler nok i skabet til at bygge op til flere skeletter. (mere…)

Støtteforeningen Ord er ude med net-magasinet ORDligt nr 5, der kan downloades gratis som PDF-fil fra foreningens hjemmeside. ORDligt bringer digte, og gerne også en præsentation af en digter, fra digte.dk. Dennegang er der ydermere blevet plads til en omtale af anmelderbloggen MetrOrd.

Joan Iserhorst har p.t. udgivet to bøger på forfatterforlaget Attika. Hun debuterede i 2004 med romanen Sagde du noget kælling?, og i 2006 kom så Hvad der er dit…. Sidstenævnte roman er netop landet på undertegnedes entregulv via brevsprækken, og vil blive anmeldt her på MetrOrd i løbet af juni måned. Hvad der er dit…er ifølge pressemeddelelsen et psykologisk drama der handler om jalousi - og historien udspilles på mindre end et døgn.

Det lugter af voldsomhed og hæftig negle-bide-knække-lyde, med personer vi hader - men rigtig godt kan lide!

Brian Storm

Updatering 17. juni 2007: Bogen er anmeldt.

I rækken af præsentationer, følger her lidt om mig. Jeg hedder Brian Petersen og er opvokset i Broager i nærheden af Sønderborg. Hvornår jeg begyndte at skrive, husker jeg ikke. Jeg har skrevet digte og noveller siden gud ved hvornår, og har ellers skrevet en hulens masse sange med tilhørende tekster. Jeg er 37 år, hvilket jeg konstant glemmer, (mere…)

Et nyt anmeldeforum har set dagens lys. En gruppe forfattere har slået sig sammen for at give plads til noget af den litteratur, der normalt ikke får spalteplads i landets aviser. Anmelderne er en broget skare fra den danske litterære undergrund.

Generelt er der en hvis skepsis overfor forfattere der fx vælger at udgive deres ting på eget forlag, eller via selvfinansierede udgivelser i en eller anden form. For betyder det ikke netop, at de professionelle forlag har fravalgt disse forfattere, fordi de ikke er dygtige nok?

- Sådan er det ikke nødvendigvis. (mere…)