MetrOrd

Forfattere: Tove og Steen Kofoed

Forlag: documentas

ISBN: 978-87-7063-059-7

Omslagslayout: Simon Lilholt/Imperiet

Udgivelsesår: August 2009

Sider: 172

***

Er der virkelig en åndelig verden og hvis – hænger den så virkelig deroppe over gadelygterne? Er den sådan en verden, der er ligeså selvfølgelig som The Klint lampen i vores dagligstue – som vi tænder og slukker ved et tryk på en knap? Hvis den ikke er der, hvorfor skriver vi så om den. Hvorfor bliver mennesket så ved med at få oplevelser omkring det “unævnelige”? Det er jo lidt flovt, hvis man mener, at der er mere mellem himmel og jord – at der er spøgelser og andet causeri fra hinsidan – og denne anmelder, som har valgt at omtale Tove og Steen Kofoeds nye bog: Mellem døden og livet – Rejser i den åndelige verden, – har da også måtte nive sig selv i armen under læsningen op til rigtigt mange gange, for at fatte, at jeg stadig lever i den fysiske verden selvom jeg for en stund – læsningens stund – mente at jeg både kunne mærke min afdøde mormors kindklap og den irriterende afdøde alkoholiker-underbo fra Tycho Brahes Allé i min krop, når jeg sad ved et bord med en masse grønne flasker og sagde ‘Nej, ikke mere til mig’, og at han alligevel blev ved med at lokke mig til at række ud efter likøren. Til skeptikeren: Denne bog er ikke en folkeforfører, men den gik altså alligevel i hjertet på denne læser, som er mig – og fik det røde dikkeværk til hoppe og danse i lyst: Og jeg må tilføje, at indenfor kategorien: Åndelige bøger/Livsstilsbøger/New Age - så er det én af de smukkeste bøger jeg længe har læst. Der er næsten lidt blød Science Fiction over den. Og så fik jeg det på plads. (mere…)

Den åbne dagbog
-   unges brug af nettet

*

Forfattere: Lonni Park Lynge
Rene Pedersen

Udgivet i: 2008

Sider: 48 - i farver

Layout og illustrationer: Pedersen & Pedersen

Anvendelse: Fra 13 år

ISBN: 9788792208897

Forlag:  Turbine Forlaget -

i samarbejde med Medierådet for Børn og Unge - SSP-samrådet.

*

Jeg kan da godt huske..

.. hvor længe jeg var om at falde for internettets mange muligheder. For blot  15 år siden forekom dette medie mig at være ufestligt og ret ligegyldigt. Jeg ville da hellere mødes med folk end at sidde og chatte i et eller andet forum, hvor jeg alligevel måtte finde mig i at folk loggede af, hvis evt. diskussioner blev for hede. Akkurat som med telefonen, hvor du kan være sikker på at enten du selv, eller den du snakker med, smider røret på if the going gets tough. (mere…)

Forfatter:        P. P. Nettelhorst (oversat af Christina Rantil Smith)

Forlag:            Turbine Forlaget  – ISBN 978-87-92208-65-1

Format:           Oversat hardback, 192 sider

* * *

Fra Turbine Forlaget ankom der på mit forlængede skrivebord for et stykke siden et ægte coffee table-monster af en bog. Henover julen havde jeg fornøjelsen af at dykke ned i Bibelens personer i bogen Portrætter fra Bibelens galleri. En meget smuk og omfattende udgivelse på 192 sider, der kommer solidt rundt i krogene på Bibelens personer. Hvad end man nu bekender sig til den judeo-kristne timesharegud eller ej, skulle der i hvert fald være mulighed for at blive lidt klogere på omstændighederne rundt om Den Store Bog, sikkert ikke mindst omkring den herre hvis fødsel fejres hvert vintersolhverv på disse kanter.

(mere…)

I de dage hvor jeg læste “Skrig & fred -

- om selvmordsforsøg blandt unge”, “fik jeg øje” på et par hændelser, der i “sjov” grad lagde sig som vammel lagkage-lort på toppen af bogens interviews med teenagers, der skar i sig selv (fænomenet ‘cutting’), åd panodiler så de fik indre blødninger og deres organer var ved at give op. Teenagers, der nægtede at indtage mad fordi de ville veje 0 kilo - “når man er død kan man ikke blive fed..” (sentens fra bogen)..osv .

Om det - for mig - var ren og skær selektiv perception der gjorde sig gældende i de dage hvor jeg nærlæste “Skrig & Fred”, om det var tilfældigheder, eller uhyggelige sammenfald  - det er fuldstændigt ligegyldigt. Det var i hvert fald noget, der gjorde mig vred - og inderst inde - afsindig ked af det:

I min ydre kreds: En teenager - Abraham Biggs begår selvmord for åben skærm på internettet - måske havde han ikke regnet med, at han ville dø af de piller han slugte, men han døde sgu og han døde sgu mens andre kunne sidde og se at han døde og de kontaktede først politi da Showet var ovre. Forældrene til den afdøde teenager begynder at kritisere hjemmesiden på nettet, som drengen brugte i sin allersidste dokumentar-film om dét at dø for egen hånd .

I min nære kreds: En en mor er langt ude fordi hendes datter er mobbe-offer på en skole. Hun stopper et par elever og nærmest trænger dem op i en krog og fortæller disse piger om ubehagelige hændelser dengang moren selv var barn, fortæller dem endvidere, at når man er så ked af det som hendes datter er lige nu, kan det ende med at datteren begår selvmord. Og moren holder dem endnu mere fast og fortæller og fortæller, selv om pigerne viser alle mulige tegn på, at de egentlig meget hellere vil væk fra hende og hjem fra skole.

Abraham Biggs

At forældrene kritiserer en hjemmeside som har dannet rammen om sønnens selvmord, kan jeg jo egentlig godt forstå. Men hvor har de selv været henne? Selvfølgelig skræmmer det mig også at folk lod det ske - disse “Watchers” på nettet, der så på, mens drengen udførte sin gerning. Hvis det skete for et barn i Danmark siger lovgivningen at vi har pligt til at hjælpe. Godt nok er det ikke strafbart, at tage sit eget liv, men det er strafbart at undlade at hjælpe en person i nød.

Moren i skolegården.

Og hvad ville moren med sin svada - hun opnår kun at vække panik i pigerne. Principielt er der jo intet galt i at snakke med teenagers om (andre) unge mennesker, der kan finde på at begå selvmord - og hvorfor de kan finde på det - og hvordan man evt. kunne hjælpe disse ulykkelige mennesker - men det skal ske i et forum, der er ment som et oplysende forum, et sted hvor der kan stilles spørgsmål til fattede og voksne mennesker. Hér forstod pigerne intet og blev rædselsslagne over denne halv-ukendte kvindes attack, denne OVERSKRIDELSE af deres grænser, som hun var i færd med at praktisere i al sin panik og frustration.

Selvfølgelig stikker det dybt i én, når unge mennesker forsøger/begår selvmord. Men lader vi os trække rundt af panik kan det få den konsekvens, at vi foretager panikagtige beslutninger (som moren her) og måske ville den frustrerede mor have haft det bedre hvis hun søgte professionel hjælp så hun kunne hælde alt sit indre sorte ud over en voksen i stedet for at gribe fat i to elever, der allerhelst ville være fri for at høre på hende men som desværre ikke kunne trænge igennem hendes desperate enetale.

Forældre af i dag..

Er vi ved at miste grebet om os selv som forældre, fordi vi har så travlt på arbejdsmarkedet - så vi pådutter skoler, andre mennesker, internet sider osv. skylden for vore børns elendighed. Går vi fraværende rundt i familien - og vågner vi så pludselig op til rædsler og skræk-scenarier, når vore unger gør noget ekstremt?

Hvad med om vi griber i egen forbannede barm og ser om VI evt. kunne være lidt mere nærværende men samtidig lidt mindre kontrollerende når det kom til familiens ve og vel. Hvad med om vi TURDE tage de konflikter op med ungerne når de opstår i teenageårene på en mere “coach-agtig” måde, end at tro “Vi bare skal lade de unge passe sig selv”? Hvad med at give de unge VÆRKTØJ til at løse problemer i stedet for at slå vore omgivelser oven i knolden? Hvad med om vi tog ansvar for helvede? Tag ansvar ansvar ansvar!

Spar på panikken

Panikken er i øvrigt et våben i sig selv. Falder vi først for den, mister vi dét overblik der i sidste ende er HAMRENDE nødvendigt for dem vi skal hjælpe.

*

BOGEN:

(mere…)